Racestandard

Karaktertræk:

Opmærksom, nysgerrig, rolig, hengiven og meget gode til børn. Egnet som familiehund, også på grund af hyrdehundens fint udviklede samarbejdsvilje. Som arbejdshund drev den kvæget foran sig ved at nappe dyrene i haserne - et instinkt den stadig kan finde på at praktisere også over for mennesker i hurtig bevægelse. Mere eller mindre beskyttertrang, og derfor gode vagthunde. Noget gøende.

Behov:

Nærkontakt med familien  samt daglig aktivitet og motion. Tag hensyn til hundens lange ryg. Hvalpen er i kraftig vækst til de runder 12-14 måneder. Brug et godt kvalitetsfoder med de rette protein forhold. Ingen agility eller voldsom aktivitet det første år, hvor hvalpen opbygger sine knogler samt muskler.

	Hjemland:  Storbritannien, Wales Højde:  Omkring 30 cm for begge køn Vægt:  11-17 kg                   Alder:  12-14 år Farve: Enhver farve med eller uden hvide aftegninger, men hvid må ikke være den dominerende farve.

 

Aktivitetsniveau:

Udholdende og robust over for alle vejrtyper. Hyrdehunde er aktive og arbejdsglade med en udpræget flokfornemmelse. Derfor må man som ejer være forberedt på, at den voksne hund kræver beskæftigelse samt motion.

Pels og pleje:

Pelsen er vejrbestandig og isolerende med lige, korte til middellange dækhår over tæt, blød underuld. Børstning en gang om ugen fjerner det meste af den løse underuld. Mindre daglig fæld må forventes, samt 2 større skift af pels årligt. Klip klørene samt pelsen under poterne.

Indlæring:

Den kræver en konsekvent - men bestemt ikke en håndfast - opdragelse. Udnyt hyrdehundeegenskaberne og træn i korte, positive sekvenser. Den er meget lærenem og dermed egnet til mange forskellige slags sport.

Oprindelse:

De fleste mener at Welsh Corgi Cardican ankom til Wales i det tidlige 12. århundrede. Racen blev brugt til at samle, drive og bevogte hyrdens flok . På baggrund af sin størrelse undgik corgien spark fra irriterede dyr. I 1880-erne ramtes bjergbønderne i Cardiganshire af misvækst i deres kvægbestand og måtte skifte fra kvæg til får, som ikke tålte corgiens nap i benene. Man krydsede derfor denne egns corgier med collier, og racen fik både et blødere sind og en anden farvevariation end den nær beslægtede Pembroke. De to corgi-varianter blev tidligere betragtet som én race og blev derfor krydset med hinanden. Cardiganen og pembroken blev anerkendt som separate racer i Storbritannien i 1934 . Welsh corgi har sandsynligvis sit navn fra det walisiske ord corrci, der betyder dværghund.